Til forsiden
Betalingsbroer i Danmark

Det er normalt gratis at køre på vejnettet i Danmark med to undtagelser. Det drejer sig om Storebæltsforbindelsen og Øresundsbroen.

Storebæltsforbindelsen forbinder Sjælland og Fyn og har åben døgnet rundt, kun under ekstreme vejrforhold kan campingvogne og
tomme lastbiltrailere risikere at måtte vente på enten Sjællands- eller Fyns-siden. Man kan orientere sig om den aktuelle trafik- og vejrsituation på broen ved at ringe til Storebælts servicetelefon på tlf. 7015 1015, eller søge oplysninger på forbindelsens hjemmeside: www.storebælt.dk

Betaling for benyttelse af broen i særlige betalingsanlæg, og du kan betale både med kontanter og med betalings- og kreditkort. Hvis du betaler med kontanter, skal det dog ske i en særlig betalingsboks.

Klik her for at se priser for Storebæltsforbindelsen

Øresundsforbindelsen, der i alt er 16 km. lang, er en kombineret sænketunnel-, kunstig ø-(Peberholm) og højbro- forbindelse, hvor tog- og motortrafik holdes adskilt. Med tog tager turen fra Københavns Hovedbanegård til Malmø Centralstation kun 30 minutter! Stiger du på toget i Københavns Lufthavn, kan turen gøres på ca. 20 minutter. Der er 20 minutters togdrift, og en enkelt togbillet koster DKK 90,-
Betalingsanlægget for motortrafikken befinder sig på den svenske side

Klik her for priser på Øresundsforbindelsen 

Med en såkaldt BroBizz kan personbiler og små varebiler opnå rabatter. Du kan betale såvel med kontanter (betjeningsluger) som med kreditkort/ betalingskort (automatisk betjening).  Se mere på osb.oeresundsbron.dk
Tirsdag, januar 06 2009
VISITDENMARK Postboks 406 Sentrum 0103 Oslo Tlf.: 22 00 76 46 Faks: 22 41 38 02 KONTAKT