I Danmark har vi ingen "allemandsret", og du må derfor ikke campere uden for de officielle campingpladser. Det gælder også for de danske strande. Langtidsparkering af campingkøretøjer er kun tilladt på specielt indrettede pladser.
Telt- og naturlejrpladser HVis du ikke har de store krav til komforten, har du i Danmark mere end 900 telt- og naturlejrpladser, hvor du enten kan campere gratis eller for et meget beskedent beløb. Her er det tilladt at slå telt op, men hverken biler, campingvogne, autocampers, motorcykler eller knallerter har adgang til pladserne, og heller ikke motoriserede både.
Pladserne er ofte forsynet med rindende vand og toilet. På ca. 1/3 af pladserne er indrettet shelter, en tresidet trækonstruktion, som giver ly for vind og vejr. Du kan max have to overnatninger hvert sted.
Du kan få en oversigt over pladserne med oplysninger om beliggenhed, faciliteter mv. i fortegnelsen 'Overnatning i det fri'. Oversigten koster DKK 119, og kan bl.a. købes hos
Dansk Cyklist Forbund og
De Frie Fugle.
Du kan læse mere om oversi9gten på hjemmesiden
www.teltpladser.dk.
På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside
www.friluftskortet.dk har du mulighed for at søge efter primitive overnatningsformer i naturen - herunder bl.a. naturteltpladser.