Til forsiden
Kulturnætter i Danmark

Den Sorte DiamantFredag før starten på skolernes efterårsferie kan du opleve byerne København, Frederiksværk, Esbjerg og Århus på en helt anden måde, end du normalt gør. I modsætning til når mørket ellers sænker sig, holder byernes gallerier, museer, boghandlere, teatre, biografer, kirker, caféer, butikker og biblioteker nemlig åbent til midnat - eller endnu længere - på denne ene aften.


Et særligt populært indslag under Kulturnatten er de institutioner og bygningsværker, der helt ekstraordinært holder åben, og dermed giver dig mulighed for at komme "inden for murene" på steder, der normalt ikke er offentlig tilgængeligt. Andre af de deltagende institutioner byder på en særpræget eller anderledes kreativ vinkling af deres virke gennem en lang række særarrangementer, du kun kan opleve denne ene nat.

For at få adgang til de mange spændende oplevelser køber du et særligt kulturpas eller nattegn på fx det lokale turistbureau. Når det er på plads, har du både gratis transport og entré til de forskellige arrangementer. Sammen med adgangstegnet får du et særligt program, der fortæller om alle de forskellige arrangementer, du kan opleve under Kulturnatten.

Du kan også besøge de hjemmesider, der enten er oprettet kun til dette formål, eller byens turistkontors hjemmeside, hvor oplysninger om Kulturnatten vil være særskilt omtalt.

Selv om der efterhånden er gået en del shopping i Kulturnat-begrebet, så var - og er - den oprindelige tanke med Kulturnatten at tiltrække et publikum, der normalt ikke er kultur-brugere ud fra den opfattelse, at hvis folk får en ekstraordinær oplevelse på en kulturinstitution under Kulturnatten, vender de måske tilbage i dagslys og almindelig åbningstid en anden dag!

Du kan læse mere om Kulturnatten på:

www.kulturnatten.dk  (København)
www.kulturnataarhus.dk (Aarhus) 
www.esbjergkulturnat.dk (Esbjerg) 
Frederiksværk Turistbureau tlf. 47723001

Kulturnat-tanken har bredt sig så meget, at lignende arrangementer er opstået flere steder i landet, men med forskellig afholdelsestidspunkt. Det drejer sig f.eks. om byerne Aalborg, Horsens, Roskilde, Slagelse, Nakskov, Middelfart, Faaborg, Odense og Skanderborg. Turistbureauerne i disse byer kan give dig flere oplysninger om deres Kulturnat.

Søg efter tueistbureauer
Mandag, september 12 2011
VISITDENMARK Islands Brygge 43 2300 København S Tel.: +45 32 88 99 00 KONTAKT