|
|
|
|
|
Vedholdende interesse for Danmark på det tyske marked
|
|
Tyskland er Europas største marked med en af Europas mest rejsende befolkninger. Eksporten boomer, arbejdsløsheden er faldende - den økonomiske optimisme har også inflydelse på tyskernes rejselyst. Potentialet har inden for de sidste to år været stigende, og ligger i 2011 på sit højeste niveau siden 1996, og på trods af et snigende fald i de samlede overnatninger er Danmarks markedsandel i Tyskland stabil.
|
|
|
 De tyske overnatninger lå i 2010 på 12.157.585, og mange af de tyske turister kommer fra Nordtyskland, hvor Danmark har en relativ stærk position. 6,4% af den nordtyske befolkning forventer at rejse til Danmark inden for et år, og i hele Tyskland er der 3-4%, der søger en ferie i Danmark. 90 pct. af tyskerne forventer (målt i turistankomster) at komme igen inden for tre år og derudover er hele 9 pct. kun i tvivl. Dermed er de tyske turister som kommer til Danmark ekstremt loyale, mere end fx svenskere og nordmænd. VDK Tyskland vil i 2012 tiltrække flest muligt højtforbrugende tyske turister til Danmark – via en stærk markedsføring af Danmark som rejsemål. I Nordtyskland, hvor kendskabet er relativt højt, vil vi satse mere på produktmarkedsføring, mens vi i Sydtyskland vil slå mere på destinationsmarkedsføring, fordi kendskabet er forholdsvist lavt, og mange ikke ved, hvad DK er. Vi udvider dermed vores virkefelt og satser mere målrettet på nye gæster.
|
Torsdag, april 19 2012
Vidste du, at Tyskland er det land i verden, der har flest rejser til udlandet?
|
|
|
|
|